
- Oversigt
- Dag til dag
- Pris
- Overnatning
- Afrejsekalender
- Vejret
- Generel Info
- Billedgalleri
- Forespørg på rejsen
Istriens smukke uberørte natur er et eventyr for en aktiv ferie. Ikke langt fra Adriaterhavets kyst findes et væld af naturoplevelser; frugtbare dale, vinmarker og olivenlunde, bakketoppe og klippefremspring med udsigt over sø og hav, middelalderfæstningsbyer, romerske templer og amfiteater, højsletter og uberørt natur samt ikke mindst et rent og krystalklart havvand.
Med Aktiv Familie Ferie er I sikre på at få oplevelser ud over det sædvanlige. Vi har sammensat en unik pakkerejse, hvor I vil opleve en ny anderledes og spændende side af Istrien, samtidig med at i er aktive. Tag med på en sjov, spændende, anderledes og til tider grænseoverskridende ferie for hele familien
Cykeltur- Unik stjerneaften
- Seakayaking
- Speleo Klatring
- Treasure Hunt
- Olympic Games
- Bålaften med grillmiddag
Dag 1: Ankomst og velkomstmøde (-/-/-)
Ankomst til Hotel Vista i Vrsar sidst på eftermiddagen, hvor i indkvarteres i dobbeltværelse, tresengsværelse, familieværelse eller suite.Kl. 19.00 er der velkomstmøde med vores lokale danske guide.
Dag 2: Cykeltur & unik stjerneoplevelse (M/-/-)
Efter morgenmaden mødes I med guiden kl. 09:30. En smuk cykeltur venter Jer forude. Fra Vrsar går turen langs ”Limfjorden” ad stier og snoede grusveje frem til en lille landsby, Klostar, hvor der ligger et gammelt forladt Benediktinske Munkekloster, der i dag er en ruin. Her gør vi et kort stop hvor det er muligt at købe forfriskning. Vi fortsætter videre mod byen Funtana og kører igennem en smuk stor vinmark der strækker sig over flere hektarer og vender til sidst næsen mod Vrsar. Turen er ca.22 kmlang og undervejs fortæller guiden området og Istriens historie. Turens varighed: 3 – 4 timer.
Kl. 20:30 afhentes I af bus og guide i Vrsar og køres til det verdenskendte stjerneobservatorium i Tican, hvor en medarbejder, vil fortælle Jer om observatoriets historie samt om astronomiens verden – I får naturligvis rig mulighed for at kigge på den smukke stjernehimmel gennem obsevatoriets udstyr. Observatoriets grundlægger Korado Korlevic, startede som amatør, men blev i 1997 verdenskendt inden for den astronomiske verden, da han opdagede en ny astroide, der senere er blevet opkaldt efter ham. Han underviser i dag i observatoriet. Turens varighed 2 – 3 timer
Dag 3: Fridag (M/-/-)
Dagen i dag er til fri disposition, hvor I kan nyde naturen eller havet på egen hånd. For dem, der har lyst, kan der arrangeres cykeltur eller ridetur i Motovun området. Disse ture er ikke inkluderede i prisen.
Dag 4: Seakayaking i Limfjorden (M/F/-)
Efter morgenmaden mødes I med guiden kl. 09:30. I dag skal I ud på et uforglemmeligt eventyr i havkajak. Turen starter ved Montraker Stenbruddet i udkanten af Vrsar hvorfra I sejler langs kysten i sydlig retning til Limfjorden. Kysten langs Adriaterhavet er meget vekslende med grøn natur, klipper og små bugte. Limfjorden som på kroatisk hedder Limski Kanal er den gamle grænse mellem Porec i nord og Pula i Syd. Vores tur fortsætter ind gennem fjorden. Et smukt & beskyttet naturområde, hvor kysten er næsten utilgængelig fra landsiden. Fjorden er kendt for fiske- og muslingeopdræt. Undervejs vil vi gøre nogle stop, bl.a. ved Pirat Grotten og ved små bugter, hvor der er mulighed for at bade og snorkle. Turen afsluttes i bunden af fjorden, hvor I får serveret en let frokost anretning. Her er der mulighed for handle lidt ved lokale boder, hvor der sælges lokale produkter såsom honning, snaps, ost og vin inden bussen henter Jer og kører jer retur til Vrsar. Turens varighed ca. 4 – 5 timer.
Dag 5: Speleo Klatring (M/-/-)
Efter morgenmaden afhentes I af jeres guide kl. 08:30 og kører med bus fra Vrsar til Speleolit Klatrecenter ved Baredine Grotterne. Her starter I med at få udleveret speleoudstyr, hjem med lys og beskyttelsesdragt (gpa. Af lav temperatur i grotten) Efter at I har fået jeres udstyr på, skal I lære Speleo teknikkerne på centrets øvested. Når teknikkerne er på plads starter jeres udfordrende eventyr som speleog i en nært læggende grotte. I lysskæret fra jeres pandelampe, ved hjælp af reb og speleo klatreudstyr firer I jer ca.35 mned i undergrunden omgivet af drypsten. Turen er tilpasset børn og nybegyndere. (gruppen bliver evt. delt i 2 mindre grupper, så nogle skal af sted om formiddagen og nogle om eftermiddagen. Turens varighed 3,5 – 5 timer
Dag 6: Fridag (M/-/-)
Dagen i dag er til fri disposition. Der er mulighed for at arrangere en trekkingtur i indlandet ad den gamle Parenzana jernbane vej med besøg til en af de bedst bevarede middelalderbyer – Motovun eller en tur til Roc og Hum – hvor vi i Roc besøger en lokalkunster der viser os hvordan man laver freskomalerier, en teknik man i gamle dage brugte til at male vægmalerier i kirkerne og på den måde lærte den lokale befolkning om bibelshistorien. Hver deltager får lov at lave sit eget lille maleri. Efter Roc besøger vi Hum der er optaget af Gusinessrekordbog som verdens mindste by. Disse ture er ikke inkluderede i prisen.
Dag 7: Tresure Hunt & Olympic Games (M/F/A)
Efter morgenmaden afhentes I af jeres guide kl. 09:00 og kører med bus fra Vrsar til Raspadalica der ligger ovenfor middelalderbyen Buzet (ca. 1½ times kørsel). Raspadalica er en fantasisk smuk højslette med udsigt over store dele af Istrien. På stedet har vores instruktører deres basecamp. I skal tilbringe hele dagen her oppe med en masse aktiviteter.
Tresure Hunt
Gruppen inddeles om formiddagen i mindre hold og får uddelt simpelt kort og GPS udstyr. Efter kort instruktion sendes holdene af sted ud i naturen på kortets beskrevne rute. Undervejs skal holdene udføre en række opgaver, der alle dækker over forskellige kundskaber. Hvert hold har følgeskab af en instruktør på hele turen. Turen og opgaverne får tildelt point alt efter hvor lang tid gruppen tager om dette. Så det gælder om at give de andre hold kamp til stregen.
Olympic Games
Om eftermiddagen efter en let frokost fortsætter konkurrencen blandt holdene, I skal bl.a. ud i discipliner såsom bueskydning, skulderkast, ringridning i trillebør, søm slag og hesteskokast.
Dagen afsluttes med lejrbål og bålmad på sletten inden bussen henter os og kører os retur til Vrsar
Turens varighed ca. 12 timer
Dag 8: Afrejse fra Istrien
Efter morgenmaden forlades Hotel Vista senest kl. 10:00
Pris pr. person: kr.: 6.875,-
RABATTER:
Børnerabat 3 – 11 år: kr.: 2.000,-
Ungdomsrabat 12 – 17 år: kr.: 1.000,-
EVT. TILLÆG
Familieværelse: kr.: 400,- pr. værelse
Suite: kr.: 800,- pr. værelse
Prisen inkluderer:
- 7 overnatninger i dobbeltværelse eller familieværelse
- morgenmad & andre måltider som beskrevet i programmet
- aktiviteter som beskrevet i programmet
- transport til alle aktiviteter
- alt sikkerhedsudstyr til alle aktiviteter
- dansk turguide
- engelsktalende instruktører
Vores guide og instruktører:
Sonja Lovrekovic:
Sonja er født og opvokset i Danmark, hendes forældre er fra Kroatien og hun har siden 1994 boet i Porec med sin kroatiske familie. Sonja har været rejseleder siden 2004 og har stort kendskab til kroatisk historie og hele området. Hun vil være med på alle fælles aktiviteter i løbet af ugen.
Ana & Nevio:
Vores instruktører er fra Kroatien og taler godt engelsk. Ana og Nevio har mange års erfaring som instruktører inden for flere forskellige ekstreme sportsgrene, derudover udvikler og udfører de teambuildings programmer for kroatiske firmaer samt organiserer historiske events i Istrien.Ana har en fortid som operationssygeplejerske. Nevio er instruktør i paragliding og har licens som tandempilot. Han har taget eksamen som alpinist og grotteforsker (caving) og har speciel licens som freeclimbing instruktør.
Både Ana og Nevio har desuden licens som seakayak instruktører. De har viet deres liv til naturen og leder stedet Raspadalica, der ligger på bjergsiden Cicarija i Istrien. Stedet er kendt blandt alle udøvere af ekstremsport i Istrien og de omkringliggende regioner.
Hotel Vista, Vrsar
Vista betyder udsigt og en rigtig passende beskrivelse af hotellet, der er højt beliggende i en lille hyggelig gade i den gamle bydel nær strand & lystbåd havn. Hotellet er nyrestaureret og har en speciel dejlig afslappende atmosfære. Hotellet har bl.a. en lille morgenmads servering, TV stue, pianobar og en stor skøn solterrasse med en fantastisk udsigt over den gamle fiskerlandsby. Samt et område med fri WIFI adgang til internettet
Hotellet er et mindre hotel, kun med 36 værelser. Alle værelser er inddelt i 3 kategorier, som henleder tankerne på Kroatien. Lavendel, Oliven og Havet.
De er alle udstyret med bad & toilet, direkte telefon, SAT-TV & Aircondition. Næsten alle værelser har udsigt eller delvis udsigt til havet og den nybyggede Vrsar Marina. Nogle værelser har balkon.
Dobbelt værelser (2 – 3 personer):
Alle dobbelt værelser er ca.19 m2. og der er mulighed for en ekstra opredning. Minimum 2 fuldt betalende pr. værelse.
Familieværelser (4 personer):
Alle familie værelser er ca.26 m2. og der er mulighed for to ekstra opredninger – nogle af værelserne er indrettet med stue (sovesofa) samt hems i fuld højde med dobbelt senge. Minimum 2 fuldt betalende pr. værelse – tillæg for denne værelsestype 400 kr. pr. værelse.
Suite (5 personer):
Alle suiter er 37 –42 m2. Værelser er indrettet med 2 soverum (4 sengepladser + mulighed for 1 opredning) 3 fuldt betalende pr. værelse – tillæg for denne værelsestype 800 kr. pr. værelse.
|
Tur |
Turkode |
Ankomst |
Afrejse |
Pris: |
Pladser |
|
Kroatien Havsalt & Stjernestøv |
KHS27 |
30.06.2012 |
07.07.2012 |
6.875 kr. |
Ledig |
|
Kroatien Havsalt & Stjernestøv |
KHS28 |
07.07.2012 |
14.07.2012 |
6.875 kr. |
Ledig |
|
Kroatien Havsalt & Stjernestøv |
KHS29 |
14.07.2012 |
21.07.2012 |
6.875 kr. |
Ledig |
|
Kroatien Havsalt & Stjernestøv |
KHS30 |
21.07.2012 |
28.07.2012 |
6.875 kr. |
Ledig |
|
Kroatien Havsalt & Stjernestøv |
KHS31 |
28.07.2012 |
04.08.2012 |
6.875 kr. |
Ledig |
|
Kroatien Havsalt & Stjernestøv |
KHS32 |
04.08.2012 |
11.08.2012 |
6.875 kr. |
Ledig |
Klima:
Kroatien befinder sig i tre klima zoner. Den indre del af landet har for det meste et moderat varmt og regnfuldt klima. I den mere bjergrige del af landet er der køligere og der forekommer sne på de højeste bjergtoppe. Langs med Adriaterhavet har man et meget behageligt middelhavsklima med mange solrige dage, hvor somrene er tørre og varme, vintrene milde og fugtige.

Pakkerejse:
Denne rejse er en pakkerejse og rejsen sælges som en hel pakke rejse, er der dele af pakken der ikke benyttes er der ikke mulighed for refundering. Deltagerne bør være opmærksomme at nogle rejser afvikles i lande, hvor naturkræfter og kulturelle kan spille ind og have indflydelse på programmet. Aktiv Familie Ferie, vore rejseledere og vores lokale agent gør alt for at afvikle programmet i henhold til det oplyste, men der kan opstå force-majeure situationer og forsinkelser der fører til ændringer i programmet. Ændringer i rækkefølge af aktiviteter og dage kan forekomme pga. lokale forhold, disse vil blive oplyst af vore rejseledere på velkomstmødet på turens påbegyndelse. Rejses der uden rejseleder, vil dette fremgå af velkomstmappen der udleveres af vore lokale guide på destinationen.
Rejseleder:
Rejseleder på denne tur er Sonja, som er født og opvokset i Danmark. Hendes forældre er fra Kroatien og hun har siden 1994 boet i Porec med sin kroatiske familie. Sonja har været rejseleder siden 2004 og har stort kendskab til kroatisk historie og hele området. Hun vil være med på alle fælles aktiviteter i løbet af ugen. Derudover benyttes der i forbindelse med aktiviteterne lokale kroatiske guider.
Deltager antal:
Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltager. Hvis der ikke er det nødvendige antal deltagere 8 uger før afrejse gennemføres turen ikke, med mindre andet er meddelt de rejsende, som er tilmeldt. Aktiv Familie Ferie gennemfører 90 % af sine rejser, og tilstræber i videst mulig omfang at undgå aflysninger.
Forsikring:Det er en forudsætning for deltagelse på en rejse arrangeret af Aktiv Familie Ferie, at deltagerne har en rejseforsikring der dækker i forhold til sygdom, lægebehandling, medicin, evt. hjemtransport, samt andet som er relateret til sygdom og ulykke. I forbindelse med vore aktiviteter forekommer mountainbiking, klatring m.m. det er deltagernes ansvar at tjekke rejseforsikring for dækning i forbindelse med disse aktiviteter. Aktiv Familie Ferie kan være behjælpelig med at sælge en gældende rejseforsikring gennem Gouda forsikring.
Ændringer og forlængelse af rejsen:
I tilfælde af at deltagerne ønsker at rejse ud før eller hjem senere end rejsens start/afslutning, kan Aktiv Familie Ferie være behjælpelig med eventuelle ekstra arrangementer. I forbindelse med rejser, hvor fly indgår, er det en forudsætning at flyselskabet kan bekræfte en eventuel ændring. Er det muligt at ændre billetten sker det mod et gebyr på minimum 1000,- kr. pr. person. I forbindelse med ændringer af rejsen er det ikke muligt at rejselederen kan deltage.
Navneændring:
I forbindelse med køb af rejse, hvor der indgår fly er det vigtigt at man oplyser det navn der står i ens pas. Hvis der er opgivet forkert navn og flybilletter skal ændres eller genudstedes, skal eventuelle ekstra omkostninger afholdes af den rejsende.
Pas og Visum:
Det påhviler den rejsende at være i besiddelse af et gyldigt pas. Dit pas skal være gyldigt mindst seks måneder efter hjemrejse dato. Passet skal have minimum 2 blanke sider. Børn skal være i besiddelse af deres eget pas.
I lande hvor der er visum pligt er det den rejsendes ansvar at være i besiddelse af et gyldigt visum. Oplysninger om visa til de enkelte lande kan fås ved henvendelse på de respektive landes ambassader. Aktiv Familie Ferie kan være behjælpelig med at anskaffe visa mod et gebyr + visummets udgift. Kontakt venligst Aktiv Familie Ferie 2 måneder før afrejse.
Natur:
Kroatiens natur er på mange måder enestående, idet man indenfor hundrede kilometer kan bevæge sig mellem hav, skov, bjerge og dale. Samtidig er Kroatien et af de mest velbevarede områder i Europa, set i forhold til økologi. I Kroatien spejler solen sig Adriaterhavets klare azurblå vand, og mødes med bjergenes skønne ro og friskhed, alt imens fladområderne omfavner en med sine gyldne kornmarker. Kroatien er i sandhed et overflødighedshorn af skøn natur og fantastiske oplevelser.
Befolkning:
Befolkningen er på ca. 4,5 mio. indbyggere. Hovedparten af landets befolkning er kroatere, men der findes større minoritetsgrupper bestående af serbere, bosniere, slovenere, ungarere, tjekker, italienere og albanere. Ikke mindst Istrien bærer præg af denne multikulturelle indflydelse der er og har været i Kroatien.
Valuta:
Den officielle møntenhed i Kroatien er Kuna, HRK. Det er muligt at veksle i banker, vekselkontorer, posthuse, hoteller og mange turistbureauer.
Kreditkort accepteres i alle banker og de fleste hoteller og nogle butikker.



