Adventure & Storby – 5 dage/3 nætter (bus)

Print venlig version Print venlig version

Tjekkiet er det oplagte sted at kombinerer adventure aktiviteter med kulturelle oplevelser i Prag. I det nordlige Tjekkiet ligger det Bøhmiske Paradis, hvorfra der er mulighed for et væld af aktiviteter, alt imens I kan nyde de smukke omgivelser. Her er mulighed for at kaste jer ud i sjove, spændende udfordinger, så som klatrin/rapelling; Mountainbiking; Trekking; Hesteridning; High Rope Ekspedition, Kano og meget meget mere. Kun et par timers kørsel fra dette fantastiske område ligger den smukke hovedstad Prag.
Vi anbefaler aktiviteter som:

• Trekking
• Klatring & Rapelling
• Mountain Biking
• Rope & Cave

Prag den “gyldne” hovedstad, der ligger smukt placeret ved floden Moldau, der snor og bugter sig gennem byen. Her finder I en arkitektonisk rigdom, der præger den gamle historiske bydel. Med sine brostens belagte gader og smukke bygninger har Prag en utrolig charme og skønhed, der gør byen til en fantastisk oplevelse for den rejsende. Vi har sammensat et 5 dages program, som ide oplæg til jer, skulle I have andre ideer/ønsker, så er I meget velkomne til at kontakte os.

Dag 1: Afrejse
Turen starter tidligt om morgenen fra jeres samlingssted i Danmark. Herfra går turen via Tyskland til Tjekkiet, med indlagte pauser undervejs. Turen tager en dags tid og I ankommer derfor først på aftenen til Mala Skala i Cesky Raj. Ved ankomst indkvarteres I på pension Neco, der råder over 32 sengepladser i lejligheder m. eget bad og toilet, samt 50 sovepladser i vandrehjemsværelser m. fælles bad og toilet. Efter indkvartering mødes I med guiden i fællesstuen, hvor I får information om de kommende dage og jeres program.

Dag 2: Adventure dag
Efter at have nydt morgenmaden på pensionen skal I i gang med den første fulde aktivitetsdag. I kan her vælge en aktivitet fra kategori 1 og en altivitet fra kategori 3. Vi anbefaler Trekking/Klatring & Rapelling.

Kategori 1:
• Trekking
• Icebreaker Games, 2-3 timer
• Bålaften med wilderness overnatning, ca. 8-10 timer
• Udflugt til Bozkov grotterne, 3-4 timer

Kategori 3:
• Klatring & Rapelling, 3-4 timer
• Vertikal Park i Harrachov, 3-4 timer
• River Rafting, 2-3 timer
• Bålaften med grillmiddag og wilderness overnatning, ca. 8-10 timer
• Udflugt til Skoda fabrikkerne

Dag 3: Aktivitetes dag
Morgenmad på pensionen. I dag har I endnu en fuld aktivitetsdag foran jer med to aktiviteter. I kan igen vælge frit mellem 2 aktiviteter fra kategori 4 og 5. Vi anbefaler Mountain Biking/Rope & Cave.

Kategori 4:
• Mountain Biking, 3-4 timer
• Hesteridning, 3-4 timer
• Ghostbuster Night uden overnatning, 2-3 timer

Kategori 5:
• Rapelling & High Rope Bridging, 3-4 timer
• Kanotur, 2-3 timer
• Ghostbuster night med wilderness overnatning, ca. 12 timer
• High Rope Ekspedition i Harrachov, 3-4 timer
• Klatring & Rapelling, 7-8 timer

Dag 4: Prag
Morgenmad og efterfølgende check ud fra pension Neco tidligt om morgenen. Kl. ca. 09.00 er der afgang med bussen fra Mala Skal til Prag. Ved ankomst til Prag’s centurm, har I 9 timer på egen hånd i byen. Sidst på aftenen er der opsamling i centrum af Prag og I kører med bussen tilbage til Danmark af samme rute, som på udrejse.

Dag 5: Hjemkomst
Først på formiddagen ankommer I til Danmark.

Gruppepris 2012 – Jylland & Fyn
Ved min. 15 betalende 4.090 kr. pr. person
Ved min. 20 betalende 3.890 kr. pr. person
Ved min. 25 betalende 2.890 kr. pr. person
Ved min. 35 betalende 2.490 kr. pr. person
Ved min. 45 betalende 2.290 kr. pr. person
Ved min. 55 betalende 2.090 kr. pr. person
Ved min. 65 betalende 1.990 kr. pr. person

Gruppepris 2012 – Sjælland
Ved min. 15 betalende 4.690 kr. pr. person
Ved min. 20 betalende 3.390 kr. pr. person
Ved min. 25 betalende 3.290 kr. pr. person
Ved min. 35 betalende 2.790 kr. pr. person
Ved min. 45 betalende 2.490 kr. pr. person
Ved min. 55 betalende 2.290 kr. pr. person

Prisen inkluderer:
• Bustransport i moderne 4 stjernet turistbus med hvilesæder
• 3 overnatninger på pension Neco
• Morgenmad
• 4 forskellige aktiviteter (1 x kat. 1; 1 x kat. 3; 1 x kat. 4 & 1 x kat. 5)
• Alt udstyr i forbindelse med aktiviteterne
• Bidrag til Rejsegarantifonden
• Udvidet ansvarsforsikring
• Engelsktalende guide & instruktør under hele opholdet, undtagen besøg i Prag
• 1 friplads pr. 10. betalende

Evt. Tillæg
Halvpension 130 kr. pr. person
Helpension 260 kr. pr. person

Skulle I ønske andre aktiviteter ind de i programmet angivne, så er der flere muligheder at vælge imellem. Dette vil dog have indflydelse på prisen. I er meget velkomne til at kontakte os for at høre nærmere omkring evt. ønsker. Vores øvrige aktiviteter er ligeledes samlet i forskellige kategorier, hvoraf der er følgende:

Kategori 2:
• Orienteringsløb, 3-4 timer
• Trekking, 6-8 timer
• Bueskydning, 3-4 timer
• Night Treasure Hunt, 3-4 timer
• GPS-skattejagt, 3-4 timer
• Udflugt til Glasfabrik & museum
• Udflugt til Theresienstadt
• Besøg på gymnasium, skole, designskole e.lign.

Kategori 6:
• Mountain Biking i Krkonose Mountains, 3-4 timer
• Trekking i Krkonose Mountains, 6-8 timer
• Rope & Cave med wilderness overnatning, 16 timer
• Inca Trail (team building), 8 timer
• Mountain Biking, 7-8 timer

Kategori 7:
• TeamSpirit (Teambuilding), 24 timer

Kategori 8:
• Biking & Hiking i Krkonose Mountains, 7-8 timer

Pension Neco
Pension Neco er beliggende i centrum af byen Mala Skala i den maleriske Jizera dal. Byen er ofte omtalt, som perlen i Cesky Raj (Det Bøhmiske Paradis) på grund af omgivelserne og de naturskønne klippeformationer i området. Pantheon ligger ovenfor Mala Skala, denne turist atraktion er Mala Skala’s vartegn og det største klippekapel i Tjekkiet. Blot 2 km. udenfor Mala Skala ligger de meget smukkeSuche Skaly klipper, som vi benytter til klatring.
P.g.a. af sin unikke placering i centrum af det Bøhmiske Paradis (Cesky Raj), er pension Neco det perfekte sted for en studietur. Lederen på Neco er en af vores dygtige instruktører, dette gør naturligvis at I nemt kan få svar på jeres spørgsmål under opholdet.
På pension Neco har I to forskellige indkvarterings muligheder. Enten lejligheder m. eget køkken og bad eller vandrehjemsværelser med fælles toilet og bad.

Feriehus Mala Skal
Vores unikke indkvarterings mulighed i Mala Skala er denne gamle gård fra 1850. Gården blev i 2008 totalt renoveret og fremstår i dag smukt med en fantastisk beliggendhed i et boligkvarter i Mala Skala, blot 50 m. fra pension Neco. Fra huset er der udsigt til Suche Skaly. Huset har 2 seperate lejligheder, som er indrettet med:

Lejlighed i stueetagen: (6 senge)
Lejligheden er 90 m². stor og indeholder stue med SAT-TV og DVD afspiller, køkken med opvaskemaskine, vaskemaskine og microovn. Der er 2 soveværelser, hvoraf et er indrettet med dobbeltseng og den anden er indrettet med 2 enkeltsenge, samt køjeseng. Et bad og toilet , samt en privat have med havemøbler og mulighed for grill.

Lejlighed første sal + hems
Lejligheden er på 100 m² + hems på 90 m² med 14 sovepladser + evt. flere på hems. Derudover indeholder lejligheden stue, køkken, tre soveværelser, et med 3 enkeltsenge, et med 4 senge, samt et lille værelse med køjeseng. Foruden værelserne er der en stor hems med 4 senge, samt mulighed for ekstra opredning.
Al bespisning kan enten leveres til feriehuset eller indtages på pension Neco. Vi anbefaler dog at I spiser på pension Neco, da der ikke i feriehuset er plads til at alle spiser samlet.

Turen kan afvikles i perioden maj til oktober. Kontakt Aktiv Familie Ferie og hør nærmere om mulighederne.

Klima:
Med sin beliggenhed midt i Europa og er derfor udpræget fastlandsklima med 4 årstider. Fastlandsklimaet betyder at vejret ofte er mildt og varmt i sommerperioden og relativt koldt om vinteren. I bjergene byder vinteren på sne.

vejr-harrachov

Pakkerejse:
Denne rejse er en pakkerejse og rejsen sælges som en hel pakke rejse, er der dele af pakken der ikke benyttes er der ikke mulighed for refundering. Deltagerne bør være opmærksomme at nogle rejser afvikles i lande, hvor naturkræfter og kulturelle kan spille ind og have indflydelse på programmet. Aktiv Familie Ferie, vore rejseledere og vores lokale agent gør alt for at afvikle programmet i henhold til det oplyste, men der kan opstå force-majeure situationer og forsinkelser der fører til ændringer i programmet. Ændringer i rækkefølge af aktiviteter og dage kan forekomme pga. lokale forhold, disse vil blive oplyst af vore rejseledere på velkomstmødet på turens påbegyndelse. Rejses der uden rejseleder, vil dette fremgå af velkomstmappen der udleveres af vore lokale guide på destinationen.

Rejseleder:
Rejseleder på denne tur er en lokal engelsktalende guide, der vil stå til rådighed ugen igennem til at besvare spørgsmål m.m. På de enkelte aktiviteter vil der være forskellige engelsktalende guider alt efter aktivitet. Dette sikrer at I altid for en professionel guide på den pågældende aktivitet.

Aktiviteterne:
Alle aktiviteter gennemføres med engelsktalende instruktører med international uddannelse. Alle aktiviteter opfylder EU´s sikkerhedskrav. Nogle aktiviteter er i gå afstand fra jeres indkvarteringssted, andre kræves det kørsel i egen bil til. Vores rejseleder på stedet vil forklarer dette på vores velkomstmøde den første aften.

Deltager antal:
Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltager. Hvis der ikke er det nødvendige antal deltagere 6 uger før afrejse gennemføres turen ikke, med mindre andet er meddelt de rejsende, som er tilmeldt. Aktiv Familie Ferie gennemfører 90 % af sine rejser, og tilstræber i videst mulig omfang at undgå aflysninger.

Forsikring:
Det er en forudsætning for deltagelse på en rejse arrangeret af Aktiv Familie Ferie, at deltagerne har en rejseforsikring der dækker i forhold til sygdom, lægebehandling, medicin, evt. hjemtransport, samt andet som er relateret til sygdom og ulykke. I forbindelse med vore aktiviteter forekommer mountainbiking, klatring m.m. det er deltagernes ansvar at tjekke rejseforsikring for dækning i forbindelse med disse aktiviteter. Aktiv Familie Ferie kan være behjælpelig med at sælge en gældende rejseforsikring gennem Gouda forsikring.

Ændringer og forlængelse af rejsen:
I tilfælde af at deltagerne ønsker at rejse ud før eller hjem senere end rejsens start/afslutning, kan Aktiv Familie Ferie være behjælpelig med eventuelle ekstra arrangementer. I forbindelse med rejser, hvor fly indgår, er det en forudsætning at flyselskabet kan bekræfte en eventuel ændring. Er det muligt at ændre billetten sker det mod et gebyr på minimum 1000,- kr. pr. person. I forbindelse med ændringer af rejsen er det ikke muligt at rejselederen kan deltage.

Navneændring:
I forbindelse med køb af rejse, hvor der indgår fly er det vigtigt at man oplyser det navn der står i ens pas. Hvis der er opgivet forkert navn og flybilletter skal ændres eller genudstedes, skal eventuelle ekstra omkostninger afholdes af den rejsende.

Pas og Visum:
Det påhviler den rejsende at være i besiddelse af et gyldigt pas. I mange lange skal dit pas skal være gyldigt mindst seks måneder efter hjemrejse dato. Passet skal have minimum 2 blanke sider. Børn skal være i besiddelse af deres eget pas. Nogle lande har andre regler, derfor check altid det pågældende lands ambassade.
I lande hvor der er visum pligt er det den rejsendes ansvar at være i besiddelse af et gyldigt visum. Oplysninger om visa til de enkelte lande kan fås ved henvendelse på de respektive landes ambassader. Aktiv Familie Ferie kan være behjælpelig med at anskaffe visa mod et gebyr + visummets udgift. Kontakt venligst Aktiv Familie Ferie 2 måneder før afrejse.

Klima:
Med sin beliggenhed midt i Europa og er derfor udpræget fastlandsklima med 4 årstider. Fastlandsklimaet betyder at vejret ofte er mildt og varmt i sommerperioden og relativt koldt om vinteren. I bjergene byder vinteren på sne.

Natur:
Tjekkiets natur er meget varierende, med bjergrige egne, flade frugtbare områder og store sten og kalklandskaber. Store floder som Elben, Moldau, Oder og Donau skærer sig smukt gennem Tjekkiets skønne landskab.

Befolkning:
Befolkningen er på ca. 10 millioner indbyggere, hvoraf de ca. 2 millioner er bosiddende i hovedstaden Prag. Største delen af befolkningen er tjekkere, men der er mindretal af slovakker, romaer, ukrainere, polakker og russere

Religion:
Den store del af befolkningen anser sig som værende ateister, derudover er der en større gruppe romersk-katolske, samt andre mindre trossamfund.

Valuta:
Den Tjekkiske møntenhed hedder Koruna og forkortes CZK eller KC. Der kan veksles til CZK i danske banker, hvilket kan være en fordel at medbringe lidt valuta, da der ved kørsel i Tjekkiet kræves vignet for at kører på større veje. Vignet kan købes tankstationer ved ankomst til Tjekkiet, eller købes hos FDM.

Det er muligt at veksle i banker, vekselkontorer, mange hoteller i Tjekkiet.

Kreditkort accepteres i alle banker og større hoteller og nogle butikker. Der forefindes automater, men der udbetales kun Koruna.

Er under udarbejdelse

Dit navn (skal udfyldes)

Adresse:

Postnr:

By:

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefon nr.

Tur eller emne

Antal Voksne:

Antal Unge:

Alder på unge:
Ønsker Enkelt værelse: 

Ønsker Dobbelt værelse: 

Antal Enkelt værelser:

Antal Dobbelt værelser:

Evt. besked